Til dig der vil igang, eller forsætte, med at bevæge og styrke din krop i dit eget tempo.
Basis-holdet i Funktionel Træning er en blanding af puls- og styrketræning, hvor der er plads til alle. Du styrer selv tempoet i alle øvelser og du øger/mindsker belastning ud fra dit individuelle behov og under vejledning.
Udgangspunktet er egen kropvægt - der vil ikke være maskiner. Der kan være øvelser med redskaber som f.eks. stepbænke, sjippetove, kettlebells, dumbells, bodybars og powerbands.
Træningen vil være a'la cirkeltræning hvor du arbejder alene på en station/øvelse i 40-60 sekunder, inden du bevæger dig videre til næste station/øvelse. Øvelserne/stationerne kan variere fra gang til gang, men konceptet er altid det samme.
Der vil være en opvarmning af led og krop inden cirkeltræningen og let udstrækning efter.
En time med fokus på puls, styrke, bækkenbund, balance, mave og ryg.